Udgivet i

Alternativ til Høvding cykelhjelm. Findes det?

Hvis du er landet på denne side, er du sikkert på udkig efter et (billigere) alternativ til en Høvding cykelhjelm. Eller måske information, om der findes et alternativ til Høvding.

Hvis du havde håbet på at finde en cykelhjelm der også virker som en cykelairbag, bliver jeg desværre nød til at skuffe dig. Der findes INGEN andre hjelme der bare minder lidt om hjelmen fra Sverige. Ikke endnu i hvert fald. Men vi har heller ikke hørt hverken løst eller fast, om at der skulle være et alternativ på vej, som virker på samme måde som Høvding hjelmen.

Findes der et billigere alternativ end Høvding cykelhjelmen?

Som nævnt ovenfor, så findes der ikke andre hjelme der virker på samme måde, som Høvding hjelmen gør. Men derfor findes der naturligvis andre billigere alternativer, i form af de mere traditionelle cykelhjelme.Så hvis du synes at prisen på lidt under 2000 kroner for en cykelhjelm er lige i overkanten, så vil jeg da lige give dig et par billigere og næsten lige så sikre alternativer til Høvding her:

Nutcase cykelhjelm – Den kendte skaterhjelm med de flotte farver. Priserne starter fra ca. kr. 449,- for en voksenhjelm

Abus cykelhjelm – Gammelt Tysk brand, der laver super sikre og moderne hjelme. Priser fra ca kr.339,- og op til flere 1000 kroner for de professionelle hjelme

UrbanWinner cykelhjelm – En Dansk designet hjelm, der har hentet inspiration fra skatermiljøet. Er du til Dansk design, er UbanWinner bestemt en god hjelm!

Er alternativerne lige så sikre som Høvding

Efter som alle test viser at Høvding cykelhjelmen er op til 8x mere sikker, end en traditionel cykelhjelm, så må svaret desværre blive nej. Alternativerne er ikke lige så sikre. Men dermed ikke sagt at andre cykelhjelme ikke er sikre at bruge i trafikken, for det er de!! Og med den udvikling der sker inden for cykelhjelm branchen, vil det ikke undre mig at vi inden for få år, ser traditionelle cykelhjelme der er lige så sikre (eller tæt på) som Høvding hjelmen er. Men i øjeblikket er Høvding den mest sikre hjelm på markedet.

Et alternativ, der måske så småt begynder at nærme sig samme sikkerhed som Høvding, er hjelme med MIPS teknologi. MIPS (som også er svensk udviklet) er en teknologi der er med til at mindske risikoen for hjernerystelse, hvis uheldet på cykel skulle være ude.